Kommuner bruger juniormesterlære vidt forskelligt

Elever i 8. og 9. klasse har siden august 2025 kunnet bruge op til to skoledage om ugen i juniormesterlære, eksempelvis på en virksomhed eller erhvervsskole. Men ordningen er langt fra lige udbredt i landets kommuner.

Ifølge en analyse fra SMVdanmark er mere end hver tiende elev i juniormesterlære i Faxe og Rebild, mens andelen er under én procent i en række kommuner. I både Glostrup og Stevns er andelen nul procent. I København er den 0,13 procent, mens Aarhus ligger på 0,35 procent.

SMVdanmark peger samtidig på, at nogle af kommunerne med lav brug af ordningen har betydeligt skolefravær eller udfordringer med elevernes faglige resultater.

”Tallene viser, at der er kommuner, hvor juniormesterlære næsten ikke bliver brugt, selvom de samtidig har udfordringer med fravær eller faglige resultater. Vi siger ikke, at juniormesterlære kan løse alle folkeskolens problemer. Men når vi har skabt en ny praktisk vej for elever, der kan have brug for noget andet end den traditionelle skoledag, så skal den mulighed også bringes ordentligt i spil,” siger Kasper Munk Rasmussen.

Organisationen foreslår blandt andet, at kommunerne får pligt til at informere elever og forældre om juniormesterlære senest i 7. klasse. SMVdanmark ønsker også mulighed for individuel praktik fra 6. klasse og en forsøgsordning, hvor elever kan begynde i juniormesterlære allerede i 7. klasse.

Faktaboks

• Ordningen: Elever i 8. og 9. klasse kan bruge op til to dage om ugen i juniormesterlære.
• Højeste andel: Faxe 11,24 procent og Rebild 10,32 procent.
• Laveste andel: Glostrup og Stevns 0 procent.
• Aarhus: 0,35 procent af eleverne er i juniormesterlære.
• København: 0,13 procent.
• Højt fravær: Køge 12 procent, Lolland 13,4 procent og Vordingborg 12,7 procent.
• Faglige resultater: Andelen med mindst 02 i dansk og matematik er 72,4 procent i Lolland og 79,8 procent i Faxe.
• Forslag: SMVdanmark ønsker blandt andet informationspligt, praktik fra 6. klasse og mulighed for juniormesterlære fra 7. klasse i en forsøgsordning.
• Økonomi: En analyse fra HBS Economics peger på, at stigende skolefravær kan medføre et årligt BNP-tab på 8,3 milliarder kroner.